Jobs

Vacant positions

Please feel free to send your unsolicited application to hj@agency-spring.com

  • Art Director med stort A søges til Agency Spring i Aarhus

Art Director med stort A søges til Agency Spring i Aarhus

Agency Spring Aarhus søger stærk AD’er
 
Om dig
I dit nuværende job bidrager du til at sikre og løfte det visuelle og æstetiske niveau på alle de opgaver du arbejder med. Du har bred erfaring fra branchen, kan løfte looket på enhver opgave i en travl dagligdag – og du har overstået de første års stejle læringskurve.
 
Dit brændstof er at omsætte ideer til den stærkeste kreative visuelle løsning. Fra grafiske virkemidler til billedstil. Om det er retail, fashion, livsstil eller B2B så er hverken kollegaer eller kunder i tvivl om det, når du har haft øjne og hænder på et oplæg. Din mappe efterlader os uden tvivl i sindet, når vi ser den.
 
Du er vant til at arbejde både i teams og selvstændigt. Du evner at omsætte koncepter og ambtioner til kreative løsninger med niveau – også når deadlinen lurer over hovedet. Du er lige dele stædig og pragmatisk i den der helt specielle kombination.

Om os
Agency Spring laver integreret kommunikation for nogle af Danmarks største brands. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i hhv. Aarhus, København, Manchester og Ho Chi Minh City, og vi bevæger os hjemmevant i discipliner som brandstrategi, konceptudvikling, udrulning af globale kampagner, digital rådgivning og avisproduktion. Vi er med andre ord multidisciplinære og lige så dygtige til at rådgive detail-kunder som industrigiganter.
Vores kreative afdeling i Aarhus består af nogle af dygtigste og flinkeste AD’ere og tekstforfattere i branchen, der spiller fantastisk sammen som et hold, fordi ingen af dem har rundsave på albuerne.
 
Om jobbet
Du får ansvar. Du får udfordringer. Du får muligheder. Du bliver involvereret. Du kommer ikke til at fortryde det.
 
SØG!
Send en ansøgning og et CV til Mogens Kristensen senest 22/6. Eller giv ham et ring først og hør mere om jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Kontakt Mogens på mk@agency-spring.com eller 27279596